torsdag den 26. november 2015

Min karriere som rimsmed

Da jeg var ung havde jeg kun foragt tilovers for festsange og lejlighedsdigte. Jeg synes, de var platte og banale, og jeg havde ingen respekt for hverken forfattere eller forbrugere af den slags tekster.
For nogle år siden holdt  min svigerfar 60 års fødselsdag, og jeg var kommet mig så meget over min ungdoms had til genren, at jeg gik i gang med at forfatte en sang på melodien "Jeg er havren". Den blev lidt pjattet rent indholdsmæssigt, men omhandlede dog min svigerfar. Og så passede den med  rim og versefødder hele vejen igennem. Jeg har efterfølgende forfattet en sang til min svigermors 60 års fødselsdag og min mor insisterede efterfølgende på, at hun ville en sang, når hun fyldte 70 og jeg har efterfølgende forfattet endnu et par sange. Jeg vil være så ubeskeden at hævde, at kvaliteten af mine sange bliver til stadighed bedre.
Jeg kan jo, for at sige det med et klassisk ordsprog, ikke stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele, men via mit forholdsvis nyopdagede (lille, ganske vist) talent for at skrive lejlighedssange og digte, føler jeg, at jeg kan et eller andet der minder om et håndværk. For den slags tekster er, på det niveau jeg er på, ikke stor kunst. Men de fungerer og skaber glæde, nøjagtig ligesom en gør-det-selv fars hjemmesnedkererede legehus.
På mandag holder den pædagogstuderende på Annas stue op. Og hun får disse ord med på vejen fra Anna og hendes ghostwriter:
Søde Line
Du får mig ofte til at grine
Og når min far, han går
Så fletter du så fint mit hår
Hvis jeg får lidt skrammer
Giver du en dejlig krammer
Jeg kommer til at savne dig
Og ønsker dig held og lykke på din vej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar